Calderon: United må komme til os

Efter Portugals EM-exit mod Tyskland blev det endelig klart. Cristiano Ronaldo ønsker at bytte de europæiske mestre ud med Real Madrid. Manchester United…

Efter Portugals EM-exit mod Tyskland blev det endelig klart. Cristiano Ronaldo ønsker at bytte de europæiske mestre ud med Real Madrid.

Manchester United nægter dog fortsat pure at sælge klubbens bedst betalte spiller, der ifølge kontrakten er bundet til United i endnu fire år. Og Real Madrid vil ikke presse på for at gennemtrumfe en handel.

“Som vi har sagt mange gange, så er det i første omgang et problem mellem United og Ronaldo. Hvis de løser stridighederne og United ringer til os, vil vi være glade, for Cristiano er en fantastisk spiller. Vi kan ikke sige mere nu. Vi snakker kun om vores egne spillere, og Cristiano tilhører Manchester United,” siger Calderon til AS.

Det er unægteligt nye toner fra den spanske mesterklubs overhoved, idet han har brugt hele foråret på at snakke om Cristiano Ronaldo.

Forrige artikel

Er du ved at planlægge næste sæsons tur til England?

Næste artikel

Van der Sar sætter punktum næste sommer

ANNONCE