Siden den italienske toptræner satte sig i landstrænersædet har Carrick ikke set meget til sine landsholdskammerater.
Manchester United-spilleren blev sorteret fra inden træningslejren forud for Capellos debut mod Schweiz, og da Capello satte navne på de 30 mand, der er under overvejelse til næste uges venskabskamp mod Frankrig, var Carrick end ikke med i bruttotruppen.
Carrick kan dermed slappe af hjemme i Manchester, mens Wes Brown, Rio Ferdinand, Owen Hargreaves og Wayne Rooney skal holde sig klar til en tur til Frankrig. Capello barberer dog truppen ned til 23 mand efter lørdagens Premier League-kampe.
Den helt store nyhed er ikke overraskende, at David Beckham er tilbage. Han kan dermed stå foran sin kamp nummer 100 på det engelske landshold.