Carrick klar til comeback

Michael Carrick har ikke spillet nogen kampe i denne sæson, men det får han formentlig lov til i næste uge.

En ankelskade har hidtil holdt Michael Carrick væk fra fodboldbanen i denne sæson, men den engelske midtbanespiller er efterhånden blevet fit for fight. Det betyder, at han formentlig får lov til at gøre comeback i næste uge.
Det er dog endnu uvist, om det bliver på førsteholdet eller med klubbens U21-mandskab.
– Han har brug for kamprytme, og indtil nu har han ikke spillet en kamp, så vi bliver nødt til at give ham chancen for at spille en kamp. Måske på fredag med reserverne, siger Louis van Gaal til MUTV.
– Måske bruger vi ham på bænken (i morgen mod West Bromwich, red.), men det ved jeg ikke.
Kommer Carrick på banen mod enten West Bromwich eller for U21-holdet, bliver det hans første kamp i over fem måneder. Han har således ikke været i spil siden den sæsonafslutningen mod Southampton i maj.

Forrige artikel

Van Gaal: United skal 'dræbe' kampene

Næste artikel

Hodgson: Håber Rooney bliver manager

ANNONCE