Hodgson: Håber Rooney bliver manager

Den engelske landstræner, Roy Hodgson, håber Wayne Rooney fortsætter som manager.

Wayne Rooney i et jakkesæt på sidelinjen under en Premier League kamp. Det er måske en tanke, som vi skal vænne os til. Står det til den engelske landstræner, Roy Hodgson, så er det noget han meget gerne ser.

– Jeg ville elske at se ham som manager. Jeg har set hans lederevner som kaptajn, og jeg er ikke i tvivl om hans kvaliteter. Nu går der forhåbenligt nogle år før det kan blive aktuelt, men når man har haft en karriere som hans, så ser jeg meget gerne, at han fører erfaringen videre i en ledende rolle,  udtaler Roy Hodgson til ESPN.

Wayne Rooney har været med på det højeste niveau siden de tidlige teenageår. Han har i en alder af blot 29 allerede oplevet mere end de fleste fodboldspillere kommer til. Det har været en karriere præget af op og nedture, men mål har han altid formået at score.

Wayne Rooney er lige nu noteret for 219 mål for de røde djævle. Hvis han fortsætter stimen, så vil han højst sandsynligt gå forbi United legenderne, Denis Law og Sir Bobby Charlton. De to United koryfæer står noteret for henholdsvis 237 og 249 mål.

 

Forrige artikel

Carrick klar til comeback

Næste artikel

Vinderen af Roy Keane - Second half er fundet

ANNONCE