Carrick ser frem til comeback

Michael Carrick har siddet ude med en skade siden dag 1 af Louis van Gaals tid i Manchester United, men nærmer sig nu et comeback.

På Louis van Gaals allerførste dag som Manchester United-manager, mistede han en af de mest erfarne spillere i truppen. Michael Carrick pådrog sig en ankelskade til van Gaals første træningssession og har efterfølgende siddet ude lige indtil mandagens kamp mod West Bromwich Albion, hvor han sad på bænken hele kampen.

– Det er et mareridt for en fodboldspiller at være ude i så lang tid. Det er det længste, jeg nogensinde har siddet ude. Jeg har aldrig skulle tackle lange skader før, så det var nyt for mig, siger 33-årige Carrick til manutd.com.

– Timingen af skaden på den første dag med en ny manager var ikke ideel, men det er jeg kommet over. Jeg træner igen og ser nu frem til at blive en fodboldspiller igen.

Søndag møder Manchester United Premier Leagues tophold, Chelsea, hvor Carrick kan få sine første minutter under den nye manager. Louis van Gaal ville nok have foretrukket at give Carrick comeback mod en lettere modstander, men med rygterne om Ander Herreras skade, kan han være nødt til at sætte Carrick i aktion tidligere end ønsket.

Forrige artikel

Husker du Pizzagate?

Næste artikel

Paul Pogba bliver i Juventus

ANNONCE