Celtic-profil på vej til United?

Celtics stærke centrale midtbanespiller, Victor Wanyama, meldes på vej til Manchester United, efter han har afvist et tilbud om en forbedret kontrakt i Celtic.

Det kan godt være at ransfervinduet er lukket. Men derfor spekuleres der stadig på højtryk omkring mulige transfers.

Et af de varmeste navne på rygtebørsen i øjeblikket er Celtics stærke defensive midtbanemand Victor Wanyama, som i denne sæson har gjort det glimrende for de skotske mestre.

Nu skulle Wanyama have afvist et tilbud fra Celtic om en kontraktforlængelse, og i følge avisen Daily Mail skal de to Manchester rivaler fra United og City være klar til en budkrig.

– Vi havde et møde med Celtic i den første uge af oktober. Det der blev tilbudt afviste vi hurtigt efter mødet. Vi har ikke haft yderligere samtaler, og det er op til Celtic om de vil genoptage samtalerne og ændre betingelserne, har den kenyanske landsholdsspillers agent sagt i følge Daily Mail.

Wanyama kom til Glasgow i 2011 fra belgiske Beerschot, og har siden været et hit i klubben. Han vurderes til omkring 10 millioner pund, og har kontraktudløb sommeren 2015.
 

Forrige artikel

Sir Alex med stor respekt for Chelsea

Næste artikel

Van der Sar savner suset

ANNONCE