Javier Hernandez havde tidligere på sommeren mulighed for at skifte til La Liga-klubben Valencia, men valgte at blive i Manchester United.
Det til trods for at den 25-årige angriber i øjeblikket ligner et fjerdevalg i de engelske mestres angreb.
– Selvfølgelig vil han spillere mere, få flere minutter, deltage mere, men han ønsker at gøre det i United, han vil forsvare titlen og komme langt i Champions League, siger Eduardo Hernandez, agent for Chicharito, til The Mirror.
Hernandez afslører samtidig, at United havde givet hans klient lov til at forhandle med spanierne.
– Interessen fra Valencia var god nok. Han havde mulighed for at tale med klubbens sportsdirektør, men Javier, og jeg gentager, ønsker at blive i Manchester United, det er udfordringen. Han er meget taknemmelig over for Valencia og de andre klubber, der ringede til ham, forklarer agenten.
Javier Hernandez skiftede til United fra Chivas i 2010.