CHL-fravær kan koste dyrt

Det kan komme til at koste Manchester United mange millioner, hvis de ikke når top 4.

Manchester United har haft en usædvanligt skidt sæson, og misser klubben en top 4-placering og dermed Champions League, kan det komme til at koste dyrt. Hele 70 millioner pund kan de forsvarende engelske mestre komme til at gå glip af. Det skriver ESPN.

I 2012/2013-sæsonen tjente Manchester United cirka 30 millioner pund på TV-rettigheder og præmiepenge i Champions League. Sammen med indtjeningen i forbindelse med de fire hjemmekampe kommer indkomsten op på omkring 42 millioner pund.

De 70 millioner pund, som ESPN nævner, er et tilsvarende beløb til det, Manchester United tjente ind, da de senest nåede finalen i turneringen i 2011.

Forrige artikel

Mata: Ligeglad hvor jeg spiller

Næste artikel

United sælger fortsat flest trøjer

ANNONCE