Cole: Overdrevet Solskjær-kritk skuffer mig

Andy Cole synes, at kritikken af Ole Gunnar Solskjær har taget overhånd, og føler den norske manager skal have tid.

Ole Gunnar Solskjær får opbakning fra en af sine tidligere holdkammerater Andy Cole, som er skuffet over den måde, United-manageren bliver kritiseret på.

Den tidligere United-angriber er nemlig ikke i tvivl om, at Solskjær gør alt, han kan for at få United tilbage til toppen.

– Jeg synes ikke, nogen manager bør tage imod den hårde form for kritik, som Solskjær får, uanset om det er i Manchester United eller i klubber udenfor ligasystemet. Jeg tror, managere gør det bedste, de kan, siger Cole til Sky Sports.

Andy Cole slår fast, at forsvaret for Solskjær ikke handler om, at de er tidligere holdkammerater, for han ville have det på samme måde, hvis det var en, han ikke kendte.

Treble-vinderen fra 1999 peger også på, at Solskjærs forgængere også havde svært ved at få United tilbage til der, hvor han føler, klubben hører til.

– Det er nu fire managere efter Sir Alex Ferguson stoppede, og vi snakker stadig om, at United ikke er det rette sted. Vi vil alle sammen have, at United har succes, men det tager bare tid, siger han,

Det er ikke kun Ole Gunnar Solskjær, som Andy Cole støtter. I interviewet, som du kan læse i sin fulde længde her, giver han også opbakning til sin tidligere kaptajn Roy Keane, som fra nogle sider for kritik for at være for hård i sine udtalelser – særligt om United og på det seneste Harry Maguire.

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

MEN: Solskjærs dage som United-manager er talte

Næste artikel

Woodward forsikrer: Succes på banen er klubbens førsteprioritet

ANNONCE