Manchester United skal i aften for alt i verden sørge for at komme foran inden for det første kvarter.
Det mener Paddy Crerand, der spillede over 300 kampe for United i årene 1963-71.
– Det var en dårlig indsats i den første kamp, men Olympiakos er på ingen måde et godt hold, og hvis man ser på vores statistik mod græske hold hen over årene, er den fantastisk, siger Crerand til MUTV.
– Jeg mener, at vi står i en situation, hvor vi skal få et tidligt mål, gerne i løbet af de første 15 minutter. Det vil få publikum på mærkerne og få alle ind i kampene, fortsætter Crerand.
Olympiakos kommer til Old Trafford med en 2-0-føring i bagagen.