Gill: Vi var skuffede over Pogba

David Gill afviser, at United var nærige, da man tilbød Paul Pogba en ny kontrakt og udtrykker samtidig skuffelse over franskmanden.

Paul Pogba forlod i 2012 Manchester United til fordel for Juventus på en fri transfer under stor mediebevågenhed. 

Således lagde Sir Alex Ferguson ikke skjul på sin vrede over midtbanespillerens beslutning, mens Pogba omvendt gjorde det klart, at han ikke følte, han havde fået chancen. 

Nu fortæller David Gill, der forlod posten som adm. direktør for United i sommer, at man kom med et lukrativt tilbud til den 21-årige franskmand.  

– Det gjorde vi. Vi tilbød Pogba en rigtig god løn og et meget genrøst beløb til hans agent. Jeg vil ikke gå i detaljer, for det var en kompleks sag. Men jeg kan sige, at vi var meget skuffede, siger Gill til RedCafe. 

– Når en spiller har besluttet sig for at forlade klubben, og kontrakten tillader det, er der intet, vi kan gøre. Men jeg kan forsikre om, at vi ikke holdt os tilbage rent økonomisk, fortsætter Gill. 

Paul Pogba er siden skiftet til de italienske mestre blevet fast mand på førsteholdet og er flere gange blevet sat i forbindelse med bl.a. Chelsea, Real Madrid og PSG. 

Forrige artikel

Crerand: Olympiakos er ringe

Næste artikel

U21: Exit efter straffesparks-konkurrence

ANNONCE