Manchester United forlader allerede europæisk fodbold efter gruppespillet. Det står klart efter aftenens 0-1-nederlag til Bayern, som placerer United sidst i deres Champions League-pulje.
Det resultat lever langt fra op til spillernes egne forventninger, men de må lære af skuffelsen. Det siger Diogo Dalot efter kampen.
– Vi forventer mere af os selv. Vi skal gøre det bedre. Vi ville gerne kvalificere os, men til sidst har vi ikke været gode nok. Vi skal lære af det og gøre det bedre næste gang, siger han.
Ligesom hans manager var Dalot dog også tilfreds med indsatsen i tirsdagens kamp mod Bayern.
– Det var ikke det resultat, vi ønskede. Vi havde håbet på et andet udfald. Jeg synes, vi gjorde det godt og gav vores bedste mod et godt hold. Men det var ikke nok til sidst, lyder det.
Manchester United ender på en 4. plads i Gruppe A. Bayern München og FC København fortsætter i Champions League, mens Galatasaray tager pladsen i Europa League.
“Vi gav vores bedste”…
Okay så er der godt nok et problem vedr forventningsafstemningen….
At blive nr 4 i den gruppe er totalt uacceptabelt.
At man ikke kan gøre det bedre mod et Bayern hold der kun havde æren at spille for og kun kunne præstere 5 skud på mål hvoraf kun et var indenfor rammen i en vind eller forsvind kamp er i sig selv skandaløst….
Hele projektet skal skrottes og man må starte forfra…det bliver aldrig godt med ETH….