Danskerne fik deres bryllup…nu får United-fans deres

Når EM er slut, så er det ikke alle spillerne som kan drage på deres 2 ugers ferie inden de skal være tilbage på Carrington inden afrejsen til USA. Ruud…

Når EM er slut, så er det ikke alle spillerne som kan drage på deres 2 ugers ferie inden de skal være tilbage på Carrington inden afrejsen til USA.

Ruud van Nistelrooy skal nemlig giftes den 10. juli 2004 i den hollandske by Heesch.

Og selvom Nistelrooy-familien vil have det skal være en privat begivenhed uden alt det store medie-hurlumhej så har en gruppe hollandske fans nu startet en fanklub for Ruud van Nistelrooy og skriver på deres hjemmeside, at de vil følge brylluppet via webcam.
Hvad der først startede som en omgang løs snak på en pub gik hen og blev mere og mere seriøst og efter at have fået kontakt til arrangørerne af brylluppet, så er det nu muligt for fanklubben at præsentere denne meget ambitiøse idé.

Supporternes støtte til deres hollandske målkonge er stor.
På deres hjemmeside kan man, udover at læse om brylluppet, også få et blik på Nistelrooys barndomsby eller læse mere om angriberen.

Du kan se mere på deres hjemmeside, hvor du vil kunne følge brylluppet gratis den 10. juli.

Ruudswedding.com.

Forrige artikel

Rio står i gæld til United

Næste artikel

Ruud scorede i utroligt drama

ANNONCE