De Gea efter svær slutfase: Vi viste enorm vilje

David de Gea roser sine holdkammerater for deres respons på Casemiros røde kort.

Manchester United måtte i dag slide sejren i hus, da Casemiro indkasserede et rødt kort for sit halsgreb på Will Hughes.

Efter kampen roser målmand David de Gea holdet for indsatsen efter en svær slutfase på kampen.

– Det var svært, specielt efter det røde kort. Jeg synes, vi kontrollerede første halvleg godt, vi scorede et tidligt mål. Tilsvarende i anden halvleg startede vi virkelig godt, scorede det andet mål, men efter det røde kort var det virkelig svært, fortæller David de Gea til MUTV efter kampen.

De Gea pointerer, at Manchester United fortsatte med at kæmpe og fremhæver, at det er svært at undvære Casemiro på holdet.

– Vi kæmpede indtil slutningen, og jeg synes, at holdet gjorde det virkelig godt, fordi de gode spillere op foran, og vi forsvarede virkelig godt. Vi indkasserede et mål, men vi vandt tre vigtige point i dag. Det er ikke nemt at miste en stor spiller som Casemiro.

Derfor roser målmanden også holdet karakter og vilje til at kæmpe til det sidste.

– De startede med at angribe, og det var stadig 15 minutter igen, så jeg mener, vi viste enorm vilje. Hele holdet og spillerne der kom ind fra bænken har været fantastiske, og det betyder, at vi gør det virkelig godt som hold, fortæller De Gea og fortsætter.

– Vi forsvarede virkelig godt, manageren lavede gode ændringer, og vi følte os solide i forsvaret. Vi kæmper enormt som et hold.

Sejren betyder, at Manchester United nu har otte point op til Arsenal på 1. pladsen, efter de tabte 1-0 til Everton tidligere i dag. Arsenal har dog en kamp i hånden.

3 kommentarer
  1. Synes vi reagere rigtig fint, lidt synd at Garnacho skulle ofres på den måde, men det var det eneste rigtige på tidspunktet, vi fik 3 sindsygt vigtige point i dag, det er sgu eneste der rigtigt betyder nået..💪😁❤️🖤

  2. Præcis. Sejren er ultimativ det vigtigste, og dem har der været mange af, selvom spillet ikke altid er lige prængende. Det er jo derfor vi er placeret på 3.pladsen. For mig er det ligegyldigt om vi bliver 2,3 eller 4, hvis vi ikke kan vinde mesterskabet, så må det være CL som gør sig gældende. Skuffende indsats i dag, når vi kommer foran 1-0 så tidligt, så skal der bare kværnes videre, så vi kan bygge på den gode målscore. Jeg nævnte inden kampen, at jeg savner storsejre, hvor vi virkelig bare kører på for det næste mål.

  3. Fuldstændig med de herre.

    Vi mangler at “dræbe” kampene, det hænger desværre helt klart sammen med at vi mangler en rigtigt “killer” i feltet, vi er i princippet et point bagud alene på målscoren og det kan koste i sidste ende desværre.

    Det store lyspunkt er at vi hjemme OT er uhyggelige stærke efterhånden, der skal bare stadig scores mere.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Ten Hag efterlyser VAR-tjek på Palace-forseelser

Næste artikel

Bør Casemiros røde kort omstødes?

ANNONCE