Bør Casemiros røde kort omstødes?

Casemiro blev udvist i lørdagens kamp mod Crystal Palace. Udvisningen har efterfølgende resulteret i en diskussion om, hvorvidt det røde kort til brasilianeren bør omstødes.

Manchester United vandt lørdag eftermiddag med 2-1 over Crystal Palace, hvilket bragte klubben op på en tredjeplads i Premier League.

Det var dog ikke kun de tre point til de røde djævle, der stjal opmærksomheden i kampen. Midtvejs i anden halvleg opstod der tumult på sidelinjen tæt på det ene hjørneflag.

Der blev skubbet, der blev hevet fat spillerne imellem, og der blev taget kvælertag. Det var i hvert fald, hvad det lignede på de tv-billeder, som fik VAR til at bede kampens dommer Andre Marriner kigge på. Efter en grundig overvejelse trak han det røde kort frem overfor Casemiro for kvælertag på Palaces Will Hughes.

Efterfølgende har fans på sociale medier diskuteret, hvorvidt det røde var korrekt, og om United bør appellere udvisningen til det engelske fodboldforbund (FA).

På Twitter argumenterer fodboldjournalisten Rob Blanchette for, at klubben bør appellere dommen, da hændelsen fra en anden vinkel viser, at Casemiro blot tog fat i kraven på Will Hughes for at holde ham væk og dermed ikke tog kvælertag på Palace-spilleren.

En Twitter-bruger, der er erklæret Manchester United-fan, skriver i tråden til Rob Blanchettes tweet, at Casemiros uskyld ser endnu tydeligere ud fra en anden vinkel, der er filmet.

De følgende optagelser kan du se herunder:

Hvis United vælger at appellere Casemiros røde kort

Ifølge FA’s regler kan et direkte rødt kort omstødes, hvis en appel indgives. Får klubben, der indgiver appellen, medhold i sagen, vil karantænen blive omstødt og dermed annulleret.

Hvis FA modsat vurderer appellen “useriøs”, kan karantænen øges fra tre spilledage til fire spilledage.

 

Hvad mener du?

Bør Casemiros røde kort omstødes, og bør United i så fald appellere det til det engelske fodboldforbund? 

Opret en profil og diskutér dette i kommentarfeltet under artiklen – så er du med i konkurrencen om at vinde en valgfri United-trøje fra denne sæson.

 

4 kommentarer
  1. Jamen det er jo tydeligt at de situationen har overregeret, for man ser hele episoden fra flere sider, er det sgu ret tydeligt at han ikke tager kvælertag, men blot holder ham kraven.
    Men den reaktion som Hughes laver efterfølgende ud mod fansene, viser os et klart billede af at, det røde kort ikke skulle være blevet uddelt her..

    1. Hmm den er svær, var det klar fejl fra Marriner…?

      Nej det syntes jeg ikke, i det sekund VAR beder dommeren gå ud og se på situationen var det røde kort en realitet.

      To hænder omkring hals regionen er bare dumt da det giver dommeren muligheden for at udvise.

      En enkelt hånd på halsen som vi kan se Fred bliver udsat for er ikke det samme.

      Casimiro må lære at dette og acceptere de 3 spilledages karantæne, den er ikke længere.

      Desværre.

      GGMU

  2. Tror bare Casemiro og United skal tage straffen, og så ved Casemiro, at han ikke skal gøre det en anden gang. Ingen grund til at risikere 4 kampe karantæne..Learning by burning…

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

De Gea efter svær slutfase: Vi viste enorm vilje

Næste artikel

Sabitzers debut: Ten Hag godt tilfreds

ANNONCE