De Gea vil være et godt eksempel for resten af truppen

David de Gea sluttede sig til Manchester Uniteds sæsonforberedelser tidligere end mange af de andre spillere, som har deltaget i sommerens EM-slutrunde.

– Jeg synes, du er nødt til at sætte et eksempel, siger de Gea blandt andet om årsagen til, at han ikke behøvede nogen lang sommerferie.

– Jeg har været her i lang tid, og jeg har altid ønsket at være et godt eksempel for alle; at komme tidligt og altid være her med mine holdkammerater og blive ved med at bidrage, siger de Gea.

De Gea går ind i sin 11. sæson som United-spiller, og spanieren ser frem til at skyde sæsonen i gang.

– Jeg har det godt og føler mig stærk både fysisk og mentalt, siger de Gea og fortsætter:

– Jeg er ivrig efter at få sæsonen i gang og se os starte godt. (…) Der er en virkelig vigtig sæson forude.

Den 30-årige målmand fortæller derudover, at fødslen af hans datter har gjort ham glad og været med til at motivere ham forud for den kommende sæon.

“De Røde Djævle” åbner Premier League-sæsonen lørdag den 14. august, hvor ærkerivalerne fra Leeds United gæster Old Trafford.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Rashford om sin skulderoperation: "Alting gik, som det skulle"

Næste artikel

Dyst mod andre United-fans i managerspil

ANNONCE