Efter Andy Anson tidligere på ugen sikrede Manchester Uniteds nye ejere en kæmpe aftale med AIG, så er Uniteds kommercielle direktør allerede gået i gang med et nyt projekt som skal hive pengene ud af supporternes punge.
Da Anson i sin tid tiltrådte i rollen som Kommerciel direktør fastslog han sin målsætning med jobbet:
“Turn fans into customers” (Gør fans til kunder) og netop den sætning har sat sit præg på Manchester United i mange år, hvor Peter Kenyon var manden som i sin tid indførte denne politik på Old Trafford.
I søndagsudgaven af The Guardian afsløres det således, at man på Old Trafford har overvejet at oprette et teleselskab ala Telmore eller CBB.
Det er mange år siden, at mobilbranchen i Danmark fandt på at oprette teleselskaber som istedet for at oprette nye netværks, lejede sig ind på de eksisterende som fx. Telmore og CBB gør.
I England blev denne metode dog først kendt for 2 år siden, da Virgin Mobile blev stiftet. Den model vil United måske prøve at efterligne.
“Det er en stor mulgihed og det er noget som vi har overvejet på det kraftigste,” udtaler Anson til avisen.
United kører i forvejen virksomheder indenfor den finansielle verden, hvor de låner penge ud m.v.
Klubben har samtidig kørt en kampagne ved navn MUmobile i samarbejde med Vodafone, hvor man kunne købe billeder og ringetoner til ens mobiltelefon.
Om det bliver samme model som Virgin Mobile er dog ikke sikkert:
“Der er billigere løsninger som vi kigger på – Verden har forandret sig siden Virgin,” siger Anson til avisen.
Hvem ved… Måske om få år vil man på Old Trafford kunne høre beskeden “De ringer – Vi spiller” inden kampene…