I en 2,5 timer lang temaudsendelse undersøger podcastværterne Emil Jørgensen, Niels O. Thinesen og Jonathan Damm Seldorf en af grundsøjlerne i Manchester Uniteds historie. Det handler om de bedste spillere, de største brands og selve sjælen i den nordengelske klub, vi alle holder af. Det her er en podcast om Uniteds ikoniske 7’ere.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Programmet er – selvfølgelig – delt op i syv forskellige mundrette bider:
Først skal vi smage på George Best.
Dernæst følger Bryan Robson.
Tredje servering er fransk, en såkaldt Eric Cantona.
Fjerde bid er David Beckham.
Femte ret hedder Cristiano Ronaldo.
Nummer seks er, hvad vi vel kan kalde for, en “fiaskocoktail” af både engelsk, ecuadoriansk, argentinsk, hollandsk og chillensk spiritus.
Før vi til syvende og sidst – med hjælp fra nogle af OldTrafford.dk-brugerne – giver os i kast med den urimelige opgave at udpege den bedste af de bedste, hvem – af Best, Robson, Cantona, Beckham og Ronaldo – har været størst i Uniteds historie?
Undervejs bliver der delt anekdoter, afspillet gamle lydklip, husket på mål, talt meritter, analyseret spillemæssige kvaliteter, gennemgået forretningsmæssige aspekter og grublet over store og små narrativer om hver enkelt spiller.
Det er nørdet. Det er langt. Og det er (måske) lige det, du har brug for i disse karantænelignende tider.
Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her