Demi Mitchell udlejes til Hearts

Den 21-årige Manchester United-venstreback vender tilbage til skotske Hearts, hvor han også var på leje i seneste sæson.

Demetri Mitchell skal spille i den skotske liga i 2018/19-sæsonen. Manchester United bekræfter på klubbens hjemmeside, at de lejer den unge englænder ud til Hearts. 

Mitchell rejste også til Edinburgh-klubben i januar tidligere i år og nåede at få ni kampe, inden han blev skadet. Siden har han været med på Jose Mourinhos pre-season-tur og fået masser af spilletid. 

– Det var helt klart en god oplevelse, sidst jeg var der. Jeg lærte en hel masse, og det gør jeg forhåbentlig igen, siger Demi Mitchell til manutd.com. 

Den Manchester-fødte venstreback fik debut for “de røde djævles” førstehold i maj 2017, hvor han var med til at slå Crystal Palace på Old Trafford. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Previous Article

Podcast: Fortjener Mourinho mere respekt?

Next Article

På lånt tid: Borthwick-Jackson grillet i 5-0 nederlag til Fleetwood

ANNONCE