(Photo by Keystone/Getty Images)
Dennis Law er gået bort. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside her til aften med en meddelelse via Law-familien
– Det er med tungt hjerte, vi fortæller, at vores far Denis Law desværre er gået bort. Han kæmpede en hård kamp, men han har endelig fået fred.
Denis Law spillede hele 406 kampe for Manchester United, som han lavede 237 mål for. Han spillede en vigtig rolle under klubbens succes i 1960’erne under Matt Busby. Det medførte en Ballon d’Or i 1964.
– Vi vil gerne takke alle, der har bidraget til hans velbefindende og udvist omsorg, både tidligere og i nyere tid. Vi ved, hvor meget folk støttede og elskede ham, og den kærlighed blev altid værdsat og gjorde en forskel. Tak, skriver familien.
Han nåede 54 kampe for det skotske landshold. Han spillede også i Torino, Huddersfield og Manchester City.