Der er ikke længere gift i omklædningsrummet, siger McTominay

Under tidligere United-managers har der været et “giftigt” miljø i omklædningsrummet. Men det har ændret sig nu, og spillerne støtter Erik ten Hag. Sådan lyder det fra Scott McTominay.

Kulturen i Uniteds omklædningsrum har ændret sig. Det mener Scott McTominay i hvert fald.

Så selvom der har været rygter om, at Erik ten Hag skulle have mistet halvdelen af omklædningsrummets tillid, så forholder det sig ikke sådan. Det fortæller midtbanespilleren på dagens pressemøde forud for Champions League-opgøret mod Bayern tirsdag.

– Vi har store personligheder i omklædningsrummet. Det er ikke som under de andre managers, hvor det har været gift i omklædningsrummet til tider. Drengene står bag manageren, siger han.

Der har blandt andet været forlydender om, at flere United-spillere smed Ole Gunnar Solskjær under bussen, inden han blev fyret. Noget han dog selv har nedtonet.

Ifølge Scott McTominay ligger ansvaret også primært på spillertruppen.

– Det er spillerne ansvar. Det ved vi også, siger han.

Tirsdag aften spiller McTominay og resten af United-mandskabet en skæbnesvanger Champions League-kamp mod Bayern. Hvis de røde djælve skal gå videre fra gruppen kræver det både en sejr på Old Trafford samt et uafgjort resultat mellem FC København og Galatasaray.

1 kommentar
  1. Tja håber Mctominey har ret, men hvad skulle han ellers sige…..?

    Man kan ikke få en spiller til at fortælle sandheden (hvis sandheden er en anden) på et pressemøde før en kamp, spilleren vil blive slagtet og helt sikkert ikke spille kampen hvis nogle fremover så længe træneren er den samme….

    Men det ville være skønt hvis Mctominey har ret i sine udtalelser…

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

MEN: Manchester United er klar til at sælge flere spillere i januar

Næste artikel

Optakt: Bliver det himmerige, helvede eller midt imellem?

ANNONCE