Kontrakten er dog mindre end den Mansion ifølge egne oplysninger var klar til at give. Den samlede værdi for aftalen er på 56,5 mio. pund (14, 25 mio. pr. år), og dermed er den lige akkurat ikke større end den, Juventus har med Tamoil.
Dog må aftalen alligevel betegnes som godt nyt for Malcolm Glazer, da den overstiger Vodafones aftale til ni mio. pun pr. år med flere længder, og administrerende direktør David Gill er da også en glad mand efter dagens offentliggørelse.
“Vi er henrykte over aftalen med AIG. Det er aftalen, der er bedst for Manchester United og samtidig understreger vores position som verdens førende klub. Vi er yderst spændte på de muligheder, vores samarbejde skaber.”
Martin J. Sullivan, præsident og direktør hos det amerikanske forsikringsselskab, der skal pryde United-trøjerne de kommende fire år, udtalte ved pressekonferencen i Manchester, at han ser frem til at hans selskab med denne aftale vil vokse sig endnu større.
Uniteds nye storsponsor har base i New York og i omegnen af 100.000 ansatte.
Læs mere om sponsor aftalen i artiklen AIG Sponsorat