Det sagde de FØR kampen

Manchester Citys administrerende direktør, den tidligere Nike-boss Gary Cook var lidt for høj i hatten inden gårsdagens returopgør på Old Trafford, hvor…

Manchester Citys administrerende direktør, den tidligere Nike-boss Gary Cook var lidt for høj i hatten inden gårsdagens returopgør på Old Trafford, hvor Manchester United sikrede sig en samlet sejr over Manchester City.

Efter den mindre klub fra Eastlands havde besejret United i den første kamp var hverken direktøren eller manageren ydmyg inden onsdagens kamp.

“Denne fodboldklub vil uden tvivl blive den største og bedste i verden. Folk kan ikke lide at gøre det, men jeg vil ikke undskylde for mine udtalelser, og jeg vil ikke stoppe med at sige det. Denne fodboldklub har alle ressourcer og evner til at blive det. Jeg snakker om når – og ikke hvis – vi er på Wembley efter at have slået Manchester United endnu en gang!” lød det højlydt fra Gary Cook inden kampen i går.

Også Citys manager havde sat sig store mål før kampen på Old Trafford, hvor han ønskede at tage første skridt på vejen mod det første trofæ i 34 år for City. Men som der skrevet står på banneret på Stretford End, så kan Manchester Uniteds fans fortsat tælle årene efter kampen i går.

“Når vi kommer til Old Trafford, så vil vi pille det banner ned! Det her er dets sidste år. Vi vil vinde,” hævdede Roberto Mancini inden kampen.

Manchester City har dog stadig en chance for at få sat en stopper for det tikkende banner på Stretford End. De er nemlig fortsat med i FA Cuppen.

Forrige artikel

Hvor er Anderson?

Næste artikel

Fergie hylder trio

ANNONCE