Dorgu er klar til at bidrage med intensitet og power

Hvad kan United-fans forvente af Patrick Dorgu? Det sætter danskeren ord på i et interview med MUTV.

(Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

– Jeg kommer til at bringe en masse intensitet og fysik på banen. Og en masse energi og løb.

Sådan beskriver Patrick Dorgu selv det umiddelbare aftryk, han vil sætte i Manchester United i sit første interview med MUTV.

Danskeren er blevet købt for 30 millioner euro i Lecce og blev præsenteret foran United-fansene på Old Trafford forud for søndagens kamp mod Crystal Palace.

Dorgu er hentet ind til venstre wingback. Dorgu mener, at han passer godt ind i den rolle.

– Jeg synes, systemet passer mig rigtig godt. Så jeg er spændt på at være her, siger det 20-årige nyindkøb.

Generelt er Dorgu stolt af at være på plads i United, og han ser frem til samarbejdet med Rúben Amorim.

– Det er en enorm klub. Det er den største klub i England, og jeg glæder mig virkelig til at arbejde sammen med den nye træner.

Dorgu kan få sin debut på fredag, når United tager imod Leicester i FA Cup’en.

Dorgu-analyse: Instant impact eller fremtidsinvestering?

 

Skriv et svar
Forrige artikel

Velkommen Dorgu, farvel Rashford

Næste artikel

Officielt: Malacia skifter til PSV - købsklausul inkluderet

ANNONCE