Aldo Duscher har stort set hele sæsonen på det nærmeste tigget og bedt Sir Alex om at give ham chancen i den røde trøje, og i dag kunne David Beckhams knoglebrækker så også afsløre, hvad han koster.
Omkring 90 mio. kroner er Duscher og Deportivo nået til enighed om er en pris, som argentineren vil blive solgt for, hvis den slags penge bliver budt. Deportivo ønsker ikke at sælge, men er så meget i gæld at man ikke kan alle tilbud, der eventuelt måtte komme.
United synes dog i den senere tid at have rettet fokus mod andre jagtmarker end den, hvor Duscher befinder sig. Mahamadou Diarra, Jean Makoun, Kevin Nolan, Nigel Reo Cocker og Michael Carrick har alle sendt Duschers navneskilt ud i glemslen, men nu har den 27-årige midtbaneterrier gjort sit til, at han endnu engang ryger i Fergies midtbaneovervejelser.