Dyche: Fejl kostede os kampen

Burnley-manager, Sean Dyche, mener, at Charlie Taylors målgivende fejl i første halvleg kostede Burnley kampen.

Manchester United besejrede lørdag aften Burnley med 2-0 på Turf Moor. En kamp, som Burnley ifølge manager, Sean Dyche, havde godt styr på, indtil at værternes venstreback Charlie Taylor begik en fejl, der kostede et mål. 

– Fejlen (af Charlie Taylor i første halveg, red.) kostede os helt sikkert kampen, udtaler Sean Dyche til BBC efter kampen. 

– De (Manchester United, red.) havde godt fat på bolden i første halvleg, dog uden at få os åbnet op, og det var jeg godt tilfreds med. 

Den 48-årige englelske manager var dog særligt tilfreds med holdets reaktion i anden halvleg. 

– Jeg er virkelig tilfreds med vores anden halvleg. Vores reaktion var virkelig god og var med til at sætte gang i kampen.

– Vi udfordrede dem (Manchester United, red.) og viste mental styrke såvel som fysisk gennem hele anden halvleg. 

Sean Dyche og hans Burnley-mandskab ligger efter 20 spillerunder nummer 13 i Premier League med 24 point – seks point over nedrykningsstregen.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Karakterbogen: Flotte United-præstationer mod Burnley

Næste artikel

Officielt: Haaland skifter til Dortmund

ANNONCE