Eric Ramsay udnævnt til assistent for Wales’ landshold

Eric Ramsay, som er førsteholdstræner for Manchester United, bliver ny assistenttræner for Rob Page på Wales’ landshold. Ramsay beholder fortsat sit trænerjob ved Manchester United.

Manchester United har et meget stort trænertalent i folden. Det er Eric Ramsay, som blot er 31 år gammel. Han har været i klubben siden juli 2021.

Hans trænerkvaliteter går heller ikke ubemærket hen. Blackpool forsøgte bl.a. at kapre ham tilbage i januar, men Erik ten Hag var dengang fast besluttet på at beholde ham.

Men nu har den 31-årige waliser så landet et nyt job. Han skal fremover være assistenttræner på Wales’ herrelandshold. En stilling han kommer til at kombinere med sit arbejde i Manchester United.

Wales manager, Rob Page, er meget glad for nyerhvervelsen.

– Eric er uden tvivl én af de bedste unge fodboldtrænere på nuværende tidspunkt, udtaler han i forbindelse med udnævnelsen.

Eric Ramsay er også selv meget tilfreds med sin nye jobsituation.

– Jeg er vokset op i Llanfyllin (en by i Wales red.), så jeg er meget begejstret for at tilslutte mig Wales’ setup. Der er så meget spænding omkring landsholdet og deres nylige succes. Så det er et fedt tidspunkt at komme ind på, fortæller han.

Eric Ramsay har bl.a. en fortid som assistenttræner for Chelseas u23-hold.

1 kommentar
  1. Tja har man taler så tiltrækker man jo opmærksomhed også som træner…

    Tillykke med jobbet til Ramsey

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Garnacho udtaget til Argentinas landshold

Næste artikel

Ten Hag før Liverpool-brag: Vi er klar til at gå ud og kæmpe

ANNONCE