Ten Hag før Liverpool-brag: Vi er klar til at gå ud og kæmpe

På dagens pressekonference før søndagens kamp på Anfield melder Erik ten Hag United-spillerne klar til kamp.
Manchester United og Liverpool mødes søndag kl. 17:30 på Anfield, og Manchester United er klar til kamp ifølge Erik ten Hag.
Det fortæller han på dagens pressemøde før det kommende North West-derby.
– Det bliver en test, men vi møder Liverpool, og vi ser frem til det. Jeg kender de her spillere – mit hold er klar til at gå ud og kæmpe, klar til at gå ud med selvtillid, men vi ved, at det bliver svært. Vi ved, at vi må lide, og vi må ofre os selv for at få et godt resultat, fortæller ten Hag og tilføjer senere:
– Ja (Manchester United kan vinde på Anfield, red.), men jeg mener ikke, at der er forskel på om vi spiller ude eller hjemme. Banen er den samme størrelse alle steder, der er tre dommere og bolden er rund med luft i. Så vi må bare spille og gøre det til vores kamp. Selvfølgelig ved vi, at atmosfæren ikke er til vores fordel, og det må vi acceptere. Men som jeg har sagt, så kan vores spillere godt lide det. De kan lide at spille i den slags atmosfære.
De røde fra Liverpool har haft en svær sæson, mens Uniteds har været anderledes ubesværet trods en haltende start. Det betyder at Manchester United i skrivende stund har 49 point på 3. pladsen, mens Liverpool indtager 6. pladsen med 39 point.
Erik ten Hag afviser dog at kommentere på Liverpools sæson.
– Jeg ønsker ikke at tale om Liverpool – Det er ikke mit ansvar. Jeg har nok at gøre på Carrington og i Manchester United. Så jeg beskæftiger mig med Manchester Uniteds præstationer, og det er det, jeg er opmærksom på og dedikerer mig til, fortæller Ten Hag og uddyber senere.
– Jeg mener ikke (at Liverpools æra er slut, red.), men igen ønsker vi ikke at tale om andre klubber. Vi ønsker at tale om os, og jeg mener, at vi er på vej i en god retning med vores filosofi, strategi og kultur, hvor vi må blive ved med at skabe fremskridt. Det er det, det handler om.
Senest de to mandskaber mødtes gik United fra banen på Old Trafford som sejrherre. 2-1 endte den tilbage i august.
Erik ten Hag mener dog, at der er sket meget siden den kamp, hvilket vidner om, hvilken proces Manchester United er i gang med.
Senest Manchester United var på banen endte det med en 3-1 sejr over West Ham, hvor anfører Harry Maguire efterfølgende var ude at kommentere Erik ten Hags krævende ledelsesstil, efter hollænderen gik hårdt til spillerne oven på en dårlig første halvleg.
På pressekonferencen bliver hollænderen forholdt sin anførers kommentarer og forklarer:
– Jeg sagde, at vi ikke spillede op til vores standarder. Det var, hvad jeg så i første halvleg, og så bliver jeg hård mod holdet, fordi jeg kræver et højt præstationsniveau.
– Hver dag kræver jeg præstationer, og jeg accepterer ikke, når de bliver dårligere. Jeg vil kritisere dem og fortælle dem, hvad jeg forventer, og så giver jeg holdet løsninger til, hvordan kampene kan vindes, og jeg mener, at præstationen i anden halvleg var meget bedre.
Senest ‘De Røde Djævle’ vandt på Anfield var tilbage i januar 2016, hvor Wayne Rooney blev kampens eneste målscorer.
3 kommentarer
  1. Det bliver et brag på Søndag, endnu en kamp hvor skal måle os på hvor langt vi er kommet som hold, uanset Liverpool ikke har haft den bedste sæson indtil videre vil de altid være toptændte mod United, og det er et stærkt hold vi møder

    Bliver lidt spændende at se om vi kan holde niveau, vi har lige slået Barcelona og de har lige slået Real Madrid…. en sejr på Anfield vil bekræfte vores nuværende niveau og en uafgjort vil også være tilfredsstillende i min optik

    GGMU

  2. Det er en kamp der skal vindes, så meget som jeg har mobbet mine venner som er Liverpoolfans, så kan det simpelthen ikke lade sig gøre at vi taber, det må bare ikke ske på nogen måde..🙏😉

    Men hvad vi heldigvis et rigtig godt sted, med flere spillere som er klar til at dø med trøjen på, så det bliver satme et brag af en kamp, hold nu op hvor jeg glæder mig, Let’s go red Devils👹
    ❤️🖤GGMU FOREVER❤️🖤

  3. Skal man være helt ærlig, så har vi gjort det rigtig godt i lang tid, men har også været ret heldige. Faktisk meget heldige. Jeg er bange for heldet slipper op, og vi taber til Liverpool.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Eric Ramsay udnævnt til assistent for Wales' landshold

Næste artikel

Tidspunkt for kvartfinalen klart

ANNONCE