Erik ten Hag: »De bedste 35 minutter vi har spillet i denne sæson«

Manchester Uniteds manager er meget tilfreds med sit mandskabs første 35 minutter i FA Cup-kvartfinalen mod Liverpool. Det udtaler han efter den hæsblæsende 4-3-sejr på Old Trafford.

Erik ten Hags mandskab startede som lyn og torden i søndagens FA Cup-kvartfinale mod rivalerne fra Liverpool. De røde djævle kom også planmæssigt foran. Uniteds manager er også tilfreds med holdets start på kampen, men ærger sig over slutningen på 1. halvleg.

– Jeg synes, de første 35 minutter i dag er de bedste, vi har spillet i denne sæson. Vi optrådte som et hold. Men derefter gav vi for store rum væk, og det må du ikke mod Liverpool. Til sidst måtte vi tage chancer, og spillerne var formidable, siger han kort efter slutfløjtet.

Dagens vanvittige avancement er en del af voksende formkurve. Manchester United har leveret på et højt niveau i 2024, mener Erik ten Hag.

– Alle leverede et fantastisk stykke arbejde i dag. Vi er vokset, og vi er godt på vej. Med undtagelse af nederlaget til Fulham har vi kun spillet gode kampe i 2024. Vi skal fortsætte med at bygge på, siger han yderligere.

Manchester United møder Coventry City i semifinalen i FA Cup’en.

Karakterbogen: United sender Liverpool ud af FA Cuppen

 

1 kommentar
  1. Hmm enig med EtH omkring de første ca 30-35 min, vi burde have været foran med 2-3 stykker, uha hvor vi sover i de sidste par minutter af halvlegen, Rashford giver sig ikke 100% defensivt og et afrettet skud går ond….øv øv

    Vi er altså piv heldige med at Liverpool ikke lukker og slukker ballet i anden halvleg inden vi satser hele butikken.

    EtH havde heller ikke andet valg end at satse og det gav bonus.

    Men der er for mange og for lange udfald undervejs tol at jeg kan eller vil hylde EtH.

    Men stor respekt til spillerne for at blive ved også efter 2-3 målet….det viste vilje til at kæmpe for trøjen, men vi slal se mere af det.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Karakterbogen: United sender Liverpool ud af FA Cuppen

Næste artikel

Carringdong - Harry Amass i centrum på sin 17-års fødselsdag

ANNONCE