Erik ten Hag forsvarer Bruno og kigger fremad

Erik ten Hag afholdte i dag pressemøde forud for kampen mod Real Betis torsdag aften

Den hollandske manager, Erik ten Hag, stillede i dag op til pressemøde forud for Europa League-kampen mod Real Betis.

Ikke uventet blev der snakket om det store nederlag i søndags og hvordan spillerne har reageret på det.

– Vi har haft en stor opgave efter søndag, og vi bliver nødt til at komme videre og kigge fremad. Bruge al energi og fokus på den næste kamp. Vi har lært af nederlaget og det kan hjælpe os i fremtiden. Vi var under gennemsnittet – særligt mentalt, fortalte Ten Hag og fortsatte:
– Spillerne har reageret fint. Vi ved, at der på en sæson vil være tilbageslag. Nederlaget var åbenlyst et stort tilbageslag, men vi har spillet 23 kampe med et nederlag, og det (nederlaget mod Liverpool red.) var det andet, pointerede Ten Hag.

Holdets viceanfører, Bruno Fernandes, har trukket en del mindre positive overskrifter efter nederlaget, men Ten Hag har stadig tillid til sin portugisiske stjerne.

– Ingen er perfekte, alle laver fejl. Jeg er glad for at have Bruno Fernandes på mit hold og for at have ham som anfører, når Harry (Maguire red.) ikke er på banen, understregede Ten Hag og uddybede:
– Han har haft en brilliant sæson og har spillet en vigtig rolle i forhold til den position vi er i. Han giver holdet energi og løber med intensitet på den rigtige måde.

Derudover bekræftede Ten Hag, at både Marcel Sabitzer og Anthony Martial ikke er en del af morgendagens kamp.

Kampen mod Real Betis har kampstart dansk tid kl. 21.00 og spiller på Old Trafford.

 

 

2 kommentarer
  1. Helt som forventet tager ETH sine spillere i forsvar, hvilket selvfølgelig i den givne situation er det helt rigtige at gøre overfor en såret spillertrup der skal rejse sig igen oven på det forsmædelige nederlag i Søndags.

    Nu ser vi fremad i fællesskab og forbereder os til kampen og forhåbtligt oprejsningen mod Real Betis hjemme på Old Trafford imorgen aften.

    GGMU

  2. Det er det en rigtig leder han gør, ikke nået med smide spillere ind under bussen, det er os det eneste rigtige at gøre, jeg er ikke med på bølgen hvor man går ud og slagter en spiller, og nærmest giver ham hele skylden det er bare ikke iorden, det var en kæmpe kollektiv nedtur, så for mit vedkommende er jeg sgu rigtig glad for at han går ud beskytter vores Captain..

    Nu skal det fandme være slut med at snakke mere om den kamp, tror alle mere mindre har fattet at den anden halvleg Søndag var noget være pis..😔 Frem med smilet, op med energien, vildskab i øjnene og lad det så blive Torsdag, så vi kan komme tilbage igen, vi vinder 3-0 I morgen..💪🙂 Let’s go red devils👹

    ❤️🖤GGMU FOREVER ❤️🖤

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Blog: Psyken sætter for alvor fysikken på spil

Næste artikel

Optakt: En gigantisk skamplet skal vaskes væk

ANNONCE