Erik ten Hag om sprudlende Garnacho: Han skal forblive rolig

Alejandro Garnacho viste sig for alvor frem i gårdagens sejr over Aston Villa. Erik ten Hag deler også roser ud til den 18-årige kantspiller men fortæller samtidig, at han stadig skal arbejde hårdt.

Den unge argentiner var med to målgivende afleveringer stærkt medvirkende til at et truende exit i Carabao Cup blev vendt til videre avancement. Kantspilleren blev skiftet ind efter 62 minutter ved stillingen 1-2, og Erik ten Hag var efter kampen meget tilfreds med den betydning, som Garnacho havde.

– Jeg syntes, at det var godt, at da han (Garnacho) kom ind, så præsterede han og havde en betydning for kampen, udtaler manageren.

Erik ten Hag gør det dog tydeligt, at det unge stjerneskud skal bevare jordforbindelsen.

– Han skal stadig holde hovedet koldt, forblive rolig, arbejde hårdt og udvikle sig, lyder det fra hollænderen.

Alejandro Garnacho er den yngste spiller i Uniteds historie til at lave to assist i samme kamp. Den direkte indvirkning på kampene er vigtig, men han har stadig ting, som han skal forbedre.

– Præstationen er tydelig. Han laver to assist, gode driblinger og dybe løb. Men der er stadig områder, hvor han skal blive bedre. Når vi spiller en lang bold, så skal han ikke gå op i duellen sammen med McTominay. Han skal fange 2. bolden, uddyber Erik ten Hag.

 

[powerkit_posts title=”” count=”3″ offset=”0″ image_size=”pk-thumbnail” category=”” tag=”” ids=”” orderby=”date” order=”DESC” time_frame=”” template=”list”]

 

Forrige artikel

Erik ten Hag: Jeg var rasende i søndags

Næste artikel

Anders Lindegaard stopper karrieren

ANNONCE