Espn: United favoritter til Zaha

Manchester United fører angiveligt kapløbet om Crystal Palace-stjernen Wilfred Zaha, der dog næppe skifter i januar.

Manchester United er favorit til at skrive kontrakt med den 20-årige Crystal Palace-spiller Wilfred Zaha, der er blevet spået en stor fremtid i engelsk fodbold. 

Det skriver det amerikansk sportssite Espn, der erfarer, at United føler sig sikre på at sikre offensivspilleren til sommer.

Således skulle Zaha have gjort det klart, at han foretrækker at skifte til Premier Leagues førerhold, selvom både Arsenal og Tottenham også har vist interesse. 

Zaha ønsker dog ifølge Espn allerede at skifte i denne måned, hvilket kan give Arsenal en lille fordel. For United vil lade landsholdsspilleren gøre sæsonen færdig på Selhurst Park, mens Arsené Wenger er på udkig efter forstrærkninger i dette transfervindue.

Crystal Palace har dog gjort det klart, at de vil kæmpe for at holde på Zaha sæsonen ud.

– I øjeblikket forsøger vi at slippe væk fra ligaen, og det sker bedst ved, at vi tilfører nye spillere og ikke mister de nuværende. Jeg tror, at han (Zaha, red.) forbliver Palace-spiller sæonen ud, og så må vi se, hvad der sker, siger klubbens bestyrelsesformand, Steve Parish, til Talksport og tilføjer.

– Det er klart, at vi vil se på alle de tilbud, der kommer. Alt andet vil være skørt.

 Wilfred Zaha har optrådt 25 gange med fem mål og fire assist til følge i The Championship i denne sæson. 

Crystal Palace ligger på en øjeblikkelig tredjeplads i den næstbedste engelske række. 

Forrige artikel

Fryers atter på vej til Spurs

Næste artikel

Sir Alex tror stadig på Bebe

ANNONCE