Europæisk opgave med historisk smag

Sir Matt Busby førte United til triumf i 1968 og siden slutfløjtet lød dengang med 4-1 på lystavlen, så er United og Benfica ikke tørnet sammen i en…

Sir Matt Busby førte United til triumf i 1968 og siden slutfløjtet lød dengang med 4-1 på lystavlen, så er United og Benfica ikke tørnet sammen i en officiel kamp. De to andre møder med Benfica findes nemlig tilbage i 1965/66-sæsonen, hvor portugiserne slog United ud i kvartfinalen i samme turnering som altså blev vundet i 1968.

United skal rejse sig efter weekendens overraskende nederlag – det første på Old Trafford til et mindre hold i halvandet år. Til det er truppen dog ikke blevet forstærket – nærmere svækket af Wayne Rooneys første karantænedag. Ji-Sung Park forventes at afløse i startopstillingen, hvor der efter alt at dømme også bliver plads til unge Phil Bardsley, hvis ikke John O”Shea kommer sig over skaden, han fik lørdag.

Hvem Benfica helt præcist stiller med er et åbent spørgsmål. Men United-forsvaret gør nok klogt i at holde et skarpt øje med næsten-Liverpool-spilleren Simao Sabrosa, der scorede et fantastisk mål i mestrenes fredagssejr over bundholdet Penafiel. 3-1 endte kampen, som Benfica fik afgjort på de første tyve minutter.

Derfor kan man håbe, at klichéen om at en dårlig generalprøve giver en god premiere også går i den anden retning, så en god generalprøve giver en rædselssfuld premiere. Statistikerne vil nok give medhold i den fordrejning af ordsproget er en realistisk mulighed, eftersom et portugisisk hold i seks forsøg endnu ikke har formået at efterlade United med nul point på Old Trafford – tættest på var Porto med deres 1-1 i 2004, for ellers har United vundet de resterende fem kampe.

Hvis United symptomatisk for de seneste kampe ikke formår at udnytte chancerne i scoring, så vil De Røde Djævle i øvrigt bygge videre på en negativ rekord. Intet andet engelsk hold har nemlig forladt banen målløs fire Champions League-kampe i streg, men det er hvad United efter 0-0 i Villarreal har. Forhåbentlig får reserverne og de tilbageværende stjerner lavet om på det, så endnu et skridt mod Deportivos turneringsrekord på otte kampe uden skarpretterinstinkt ikke tages.

Truppen: Van der Sar, Howard, O”Shea, Bardsley, Ferdinand, Silvestre, Pique, Richardson, Smith, Fletcher, Scholes, Miller, Ronaldo, Giggs, Park, Van Nistelrooy, Rossi, Blake.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Wenger kommer Fergie til undsætning

Næste artikel

Reserve: Newcastle - United

ANNONCE