Wenger kommer Fergie til undsætning

For lidt tid siden omtalte Ferguson Wenger som en af sine venner. Det prædikat på franskmanden holder dog nok ikke helt efter alle deres spydigheder mod…

For lidt tid siden omtalte Ferguson Wenger som en af sine venner. Det prædikat på franskmanden holder dog nok ikke helt efter alle deres spydigheder mod hinanden oversat af det engelske pressekorps, men ikke desto mindre vil Wenger ikke se Fergie rodes ud i alt.

Eksempelvis så kan nok være nok efter nederlaget til Rovers i weekenden. Siden da er Ferguson blevet beskudt med alskens kritik fra højre og venstre – sågar har en bookmaker nu skotten til at blive fyret inden sæsonens slutning. Tag det roligt og find så kammertonen igen, råder en forarget Wenger Fergusons kritikere.

“Jeg er ikke hans bedste ven, som I nok ved, men jeg finder det her virkelig usmageligt. Selvfølgelig er vi managers som spillerne ikke bedre end vores sidste kamp, men efter alt han har gjort, finder jeg kritikken fuldkommen vanvittig og kan næsten ikke tro den,” sagde Wenger vel ankommet til Holland, hvor skadesplagede Arsenal i morgen møder Ajax.

Forrige artikel

Koeman: Accepter realiteterne

Næste artikel

Europæisk opgave med historisk smag

ANNONCE