Evans drømmer om VM

Efter endnu en fantastisk sejr hjemme på Windsor Park i lørdags over Polen, blandt andet takket være et mål af Jonny Evans, er Nordirland nu rykket op på…

Efter endnu en fantastisk sejr hjemme på Windsor Park i lørdags over Polen, blandt andet takket være et mål af Jonny Evans, er Nordirland nu rykket op på førstepladsen i kvalifikationsgruppe 3.

Det er dog ikke lykkedes Nordirland at kvalificere sig til en slutrunde, siden VM i 1986. Men selv om Evans formentlig kan se frem til masser af succes og sejre i United, er det langt fra sikkert, at han oplever samme succes på landsholdet. Det kan holdkammerat Ryan Giggs snakke med om, der aldrig nåede en slutrunde med Wales, men står med 10 Premier League titler.

Til Daily Mirror, udtaler 21-årige Evans i dag, ”Jeg er ikke anderledes i forhold til alle andre, det ville være helt fantastisk at spille ved et VM. Det har gået godt i år. Jeg har fået en medalje for sejren i Carling Cuppen, men tidligere var vi lidt skuffede over resultaterne med landsholdet. Men det er nu lykkedes os, at ændre på dette.”

Nordirland fører med 10 point efter 6 kampe gruppe 3, mens Slovakiet er et point efter, men har til gengæld to kampe færre. Så der er stadig masser at spille om, da også Tjekkiet på tredjepladsen og Slovenien på fjerdepladsen stadig er med i kampen om VM billetterne, og blot har to point op til nordirerne.

”Vi har virkelig arbejdet hårdt, og moralen er høj, hvilket den normalt altid er, men der har været noget specielt over denne uge. Vi har gjort det fremragende, og forhåbentlig kan vi tage dette med til på onsdag. Når man vinder kampe, vil man bare i gang med den næste, så vi ville spille i dag hvis det var vi kunne”, udtaler den unge forsvarsspiller.

Nordirland har onsdag Slovenien på hjemmebanen Windsor Park, hvor man nu er ubesejret i otte kampe i træk, inden udekampe mod Polen og Tjekkiet venter Evans og co.

Forrige artikel

Mourinho: Kan ikke sige nej til United

Næste artikel

Ferguson: Hargo tilbage i næste sæson

ANNONCE