Den nordiske landsholdsspiller er ellers blevet spået en stor fremtid. Dog gjorde han sig uheldigt bemærket til Manchester Uniteds julefrokost, hvor en kvinde efterfølgende anklagede Evans for at have voldtaget hende.
Forsvarsspilleren kunne derfor tilbringe natten i detentionen, mens Rio Ferdinand efterfølgende blev offer for Sir Alex Fergusons hårtørrer, da han havde stået for arrangementet. Senere blev Evans dog renset for enhver mistanke, men United valgte alligevel at leje ham ud til Roy Keanes Sunderland for resten af sæsonen.
Siden da har hovedpersonen flere gange udtalt, at han er svært tilfreds i Tyneside-klubben, og at han gerne ser sig selv spille for dem permanent i fremtiden. Indtil videre vender han dog efter planen tilbage til United til sommer, hvilket han affinder sig med:
”Jeg er ikke i stand til at bestemme, hvor min fremtid ligger. Planen er, at jeg vender tilbage til United og holder lav profil.” udtaler han og fortsætter:
”Jeg vænnede mig til det sidste år. Jeg var næsten ikke involveret i første halvdel af sæsonen, og jeg gjorde bare mit bedste. Du har ikke den store indflydelse, når du er bundet af en kontrakt.”
Evans slutter af med at sige, at han endnu ikke ved, hvor han er at finde i fremtiden, men at han i hvertfald ikke har tænkt sig at tigge og bede Fergie om spilletid:
”Hvis en klub viser interesse for mig, er det op til dem og United at bestemme, hvad der skal ske. Jeg ved ikke, hvad der skal ske nu, men jeg vil ikke komme kravlene til Sir Alex Ferguson og spørge, hvad planen er. Han er bossen, og jeg er sikker på, at han nok skal informere mig om, hvor jeg står.”
Uniteds manager slog tidligere i år fast, at Jonny Evans og Frazier Campell begge får chancen på førsteholdet næste år. Det tyder dog stærkt på, at United er på udkig efter en ny højreback, hvilket kan forringe chancerne for Evans.