1995/96
Efter Blackburn havde snydt United i kampen om det engelske mesterskab i 1994/95-sæsonen, blev det ikke til Champions League spil for United i denne sæson.
Blackburn gjorde ikke det store væsen af sig i Champions League, hvor man blot fik 4 point, og dermed røg hurtigt ud.
Juventus vandt finalen dette år, efter at have slået Ajax i straffesparkskonkurrence.
United deltog i UEFA Cuppen, og igen var man oppe mod et hold fra Rusland, og resultatet blev igen et tidligt exit for Ferguson og co.
0-0 i Rusland mod Rotor Volgograd var ikke godt nok for United, da det blev til 2-2 på Old Trafford, og man var derfor ude allerede i første runde på reglen om udebanemål. Kampen i Manchester huskes måske mest, for Peter Schmeichels tur med fremme i modstanderens felt, hvilket resulterede i en scoring fra den danske keeper.
1996/97
United var tilbage på tronen som engelske mestre og kunne dermed igen spille med i det fine selskab i Champions League. Man kom i gruppe C med italienske Juventus, østrigske Rapid Wien og endnu engang et hold fra Tyrkiet, denne gang i skikkelse af Fenerbache.
Man startede med et 1-0-nederlag til gruppens suveræne vindere fra Juventus, som da også var forsvarende Champions League-mestre. Herefter fulgte to sejre på 2-0, først blev Rapid Wien besejret hjemme på Old Trafford efter mål fra Ole Gunnar Solskjær og David Beckham. Samme Beckham scorede også i Istanbul med Cantona som den anden målskytte.
Tyrkerne tog dog kort tid efter hævn, og kunne rejse fra Old Trafford med en 1-0-sejr. Det blev ikke til revanche, da Juventus kom på besøg nogle uger efter, og de kunne ligeledes rejse tilbage til Italien med en 1-0-sejr i bagagen.
Dermed var United hårdt pressede inden sidste kamp. Man skulle selv vinde i Wien over Rapid, mens Fenerbache ikke måtte vinde i Juventus. Begge dele lykkedes, da Juventus vandt 2-0, samtidig med United selv gjorde arbejdet færdigt med en 2-0-sejr i Østrig. Ryan Giggs og Eric Cantona stod for målene, mens Peter Schmeichel i kampens hede leverede en historisk refleks af en redning. Det betød at United for første gang i Champions League historien var videre fra gruppespillet, og klar til knock-out kampene.
I kvartfinalen ventede de portugisiske mestre fra FC Porto. Første kamp blev spillet på Old Trafford, og det blev et festfyrværkeri af en forestilling. 4-0 lød cifrene efter de 90 minutter. David May, Eric Cantona, Ryan Giggs og Andy Cole havde sørget for målene. Dermed var returkampen i Portugal en formsag, og det blev til 0-0 og videre avancement.
Semifinalen bød på tysk modstand i form af Borussia Dortmund. Denne gang lagde man ud på udebane, men optakten blev præget af en skade til Peter Schmeichel, og dermed lå presset i målet på reserven Raimond van der Gouw. Han gjorde en fin figur, men kunne ikke hindre Tretschok i at score.
I returkampen på Old Trafford skulle man derfor have en sejr i hus, for at nå finalen. Men det blev ikke nemmere, da Lars Ricken scorede for Dortmund efter bare 6 minutter. Chancer var der nok af, men bolden ville ikke i nettet, og dermed var det exit i semifinalen for Fergusons drenge.
Dortmund gik hele vejen og slog Juventus 3-2 i finalen.
1997/98
Manchester United havde endnu engang vundet det engelske mesterskab foran Newcastle, og man var dermed direkte i Champions League, mens Newcastle måtte i kvalifikationskampe for at nå til gruppespillet.
United var endnu engang i gruppe med Juventus, og derudover ventede hollandske Feyenoord og Kosice fra Slovakiet. Første kamp stod netop mod Kosice i Slovakiet, og det blev til sikre 3-0 efter mål af Denis Irwin, Henning Berg og Andy Cole.
Efterfølgende blev det til yderligere fire sejre for United. 3-2 hjemme mod Juventus, 2-1 hjemme mod Feyenoord, 3-1 sejr i Holland samt 3-0 hjemme mod Kosice. Dermed var man allerede inden sidste spillerunde sikre på puljesejren og videre avancement i turneringen. Så 1-0-nederlaget i Torino til Juventus havde ikke den store betydning for stillingen i gruppe B.
I kvartfinalen ventede franske AS Monaco, som dengang havde store navne og målscorere som Trezeguet, Henry, Legwinski og Viktor Ikpeba på holdet. Første kamp i Frankrig endte 0-0, og dermed havde United et fint udgangspunkt inden returkampen i Manchester. Men David Trezeguet bragte hurtigt gæsterne i front, og det blev herefter en lang og sej kamp for at knække gæsternes forsvar. Solskjær fik udlignet til 1-1 kort inde i anden halvleg, men det lykkedes ikke at score flere gange, og Monaco gik derfor videre på reglen om udebanemål.
Finalen blev vundet af Real Madrid, efter en 1-0 sejr over Juventus, som var i deres tredje finale i træk.
Mere om Manchester Uniteds Champions League-historie skrevet af OldTrafford.dk”s Kenneth Nielsen kan læses i morgen her på hjemmesiden.