Evra forventer at blive klar til Bayern

Patrice Evra håber, at han kan nå at ryste et slag fra kampen mod Newcastle af sig, så han kan spille i returopgøret mod Bayern München.

Efter en kort periode på sidelinjen var Patrice Evra tilbage i startopstillingen til udekampen mod Newcastle United. Franskmanden fik dog et slag i løbet af kampen og måtte lade sig udskifte i anden halvleg.

På onsdag venter returopgøret mod Bayern München. Evra håber og tror på, at han kan nå at blive klar til returopgøret i Champions League-kvartfinale.

– Jeg tror, at jeg bliver klar. Jeg fik et slag, og jeg var også skadet før kampen mod Aston Villa, men jeg gør mit bedste for at blive klar, siger Evra til Manutd.com

Patrice Evra var ikke med i den første kvartfinale mod Bayern München på grund af karantæne. Alexander Büttner erstattede Evra.

Først og fremmest var jeg virkelig frustreret, fordi jeg ikke kunne spille den første kamp, men – Jeg synes, at Alex gjorde det virkelig godt. Jeg var så tilfreds med præstationen, og nu skal vi sørge for, at vi skaber en overraskelse, fordi Bayern er favoritter til kampen, vurderer Evra og uddyber:

– Det er ikke tit, at jeg har spillet for Manchester United og ikke været favorit, men nogen gange skal man bare acceptere, at de er favoritter og skabe overraskelsen.

Forrige artikel

Mata: Vi skal blive bedre hjemme

Næste artikel

Moyes overvejer at ændre taktik

ANNONCE