Fansene kræver sæsonkort refunderet

Mens den amerikanske rigmand i går smed endnu et bud ind på en af verdens mægtigste fodboldklubber, så begynder fansene en ny kamp mod den pengegriske…

Mens den amerikanske rigmand i går smed endnu et bud ind på en af verdens mægtigste fodboldklubber, så begynder fansene en ny kamp mod den pengegriske amerikaner, som man ønsker at vise, man ikke støtter op om.

Hvis Glazer forventer, at fansene bare bliver ved med at poste penge i klubben efter en eventuel overtagelse, så kan han godt tro om igen. IMUSA kræver således af dagens ledelse, at de ved en overtagelse som det første trækker alle køb af sæsonkort tilbage, da fansene vil demonstrere overfor Glazer, at forretningen Manchester United ikke kommer til at løbe rundt for ham med supporternes hjælp.

“Mens vi fortsat er fortrøstningsfulde omkring, at vi kan få jaget Malcolm Glazer væk, så vil en mulig overtagelse først kunne gennemføres efter at fansene har forlænget deres sæsonkort. Da vi ikke ønsker at give den mand så meget som én eneste penny af vores tjente penge, så beder vi derfor ledelsen om at vise deres støtte til os supportere ved, efter en mulig overtagelse, at garantere os, at de vil tage alle sæsonkort tilbage og give fuld pris igen,” udtaler IMUSA-formand Jules Spencer, mens der fra Shareholders Uniteds side ligges følgende til:

“Vi ønsker med dette at demonstrere, at vi som fans og kunder kan gøre livet virkelig surt for Malcolm Glazer. Hvor længe mon han kan blive ved med at præsentere et udsolgt Old Trafford, når stadion udvides, billetpriserne højnes og kampene boykottes af massevis af fans,” siger Nick Towel, formand for SU.

Previous Article

Fergie: Giggs-forlængelse meget tæt på

Next Article

Fergie: Keane fortalte bare sandheden

ANNONCE