Seks minutter og nogle få sekunder. Så meget har Owen Hargreaves spillet for Manchester United de seneste to et halvt år.
Den skadesplagede krøltop kæmper for en ny kontrakt på Old Trafford, men netop som han var ved at gøre klar til endnu et comeback-forsøg, er det gået galt igen.
Under træningen på Carrington har Hargreaves nu pådraget sig en skulderskade, som ifølge de mest optimistiske prognoser vil koste ham en måneds pause.
Hargreaves har blot spillet 39 gange for United siden 2007, hvor han ankom fra Bayern München.