Ferdinand: Var tæt på at skifte til Barcelona

Rio Ferdinand var tilbage i 2008 i kontakt med FC Barcelona, der var interesserede i at hente ham til Camp Nou. Det fortæller den tidligere Manchester United-stjerne til engelske BT Sport.

I mere end et årti udgjorde Rio Ferdinand en fast bestanddel af Manchester Uniteds startende midterforsvar. I sin tid på Old Trafford opnåede han 455 kampe for “De Røde Djævle”, som han repræsenterede i perioden 2002-2014.

I 2008 var han dog “tæt på” et skifte til FC Barcelona, hvis daværende cheftræner, hollandske Frank Rijkaard, viste interesse for den store englænder. Det fortæller Ferdinand selv til engelske BT Sport.  

– Det var tæt på. Barcelona var i kontakt med min agent, og jeg talte med Rijkaard, som ville lade mig vide, at de var interesserede. 

– Jeg talte med ham i spillertunnellen, efter vi spillede 0-0 i Barcelona (i Champions League-semifinalen, red.).

På trods af interessen fra det catalanske følte englænderen sig tryg i det nordengelske, hvor han nød godt af succesen. 

– Jeg havde altid gerne ville spille i udlandet. Det eneste, der skulle holde mig fra det, var, hvis jeg havde succes herhjemme (i England, red.). Jeg var dog så heldig at befinde mig i en fantastisk klub som Manchester United, som for mig var umulig at forlade.

– Vi endte med at slå dem (Barcelona, red.) ud og blev efterfølgende europæiske mestre. Hvorfor skulle jeg forlade de europæiske mestre for et hold, der var midt i en overgangsperiode.

– På det tidspunkt var Xavi, Iniesta og Messi ikke de samme spillere, som de udviklede sig til tre år senere. Situationen var meget anderledes i Barcelona på det tidspunkt.

Ferdinand endte derfor med at blive på “Drømmenes Teater”. Samtidig valgte FC Barcelona i sommeren 2008 at afskedige Frank Rijkaard, som blev af erstattet af en på det tidspunkt ung og uerfaren Pep Guardiola.  

Guardiola hentede den sommer en anden forsvarer i United – en dengang 21-årig Gerard Piqué. Catalanerne slog i den efterfølgende sæson Manchester United med 2-0 i Champions League-finalen, ligesom de også gjorde det to år senere med 3-1 på Wembley.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Schmeichel ser ikke Henderson erstatte De Gea til sommer

Næste artikel

United henter 16-årig målmand

ANNONCE