Fergie igen anklaget af FA

Ferguson er fredag blevet anklaget for “upassende adfærd” i forbindelse med kampen mod Chelsea i søndags. Det skriver klubbens officielle hjemmeside….

Ferguson er fredag blevet anklaget for “upassende adfærd” i forbindelse med kampen mod Chelsea i søndags. Det skriver klubbens officielle hjemmeside.

Inden kampen kom Sir Alex Ferguson nemlig med kommentarer omkring valget af dommer, og selv om de denne gang var forholdsvis positive, så er det stadig imod FA”s reglement.

Det er nemlig, ifølge FA, ulovligt at kommentere et dommervalg op til en kamp. To dage inden kampen sagde Ferguson:

“Vi får den bedste dommer, det er der ingen tvivl om.”

“Men det er bestemt vores frygt at få en dårlig kendelse imod os.”

“Vi har spillerne til at gøre det godt. Vi håber bare, at det er vores tur til at være en smule heldige.”

Sir Alex Ferguson sad for nyligt ude i fem kampe, efter han kommenterede på Martin Atkinsons dommerpræstation, da Manchester United tabte til netop Chelsea 1. marts.

Ferguson skal svare på anklagen inden klokken 17 den 16. maj. Det står endnu ikke klart, hvilken straf Ferguson eventuelt kan forvente sig.

Forrige artikel

Giggs klar til at udligne rekord

Næste artikel

Godt regnskab for United

ANNONCE