Der var lagt op til den helt store hyldest af Ryan Giggs, som lørdag kunne have rundet de 1000 kampe som professionel på dagen for sin United-debut i 1991.
Men var man taget til Old Trafford i forventning om at kunne hylde waliseren, blev man slemt skuffet. Giggs sad bænket ved siden af skadede Paul Scholes på tribunen, og det var der én bestemt årsag til.
– Giggs kommer til at spille en rolle på tirsdag. Vi ville ikke lade chancen for at give ham kamp nummer 1000 mod Real Madrid passere. Det er det han fortjener, siger Sir Alex ifølge Uniteds hjemmeside.
Skotten bekræfter samtidig, at udskiftningen af Robin van Persie var planlagt for at spare ham til Champions League-braget.