Fergie: Kagawa bliver bedre

Shinji Kagawa har haft en blandet sæson i Manchester United, men det bliver meget bedre næste år, lover Sir Alex Ferguson.

23-årige Shinji Kagawa har haft svært ved at vænne sig til det fysisk betonede spil i Premier League, men det bliver meget bedre i næste sæson. 

Det tror Sir Alex Ferguson, der mener, at forskellen på Bundesligaen og Premier League er blevet udstillet med Kagawas skifte til Manchester United. 

– Han kommer fra et helt andet miljø. Jeg tror, at forskellen på tysk og engelsk fodbold er blevet udstillet. I Tyskland kan man ikke begå frispark. Der bliver de fløjtet gang på gang, siger Ferguson til ManUtd.com. 

– Der er en verden til forskel, for i Premier League er spillet mere fysisk betonet end i Tyskland. Men han (Kagawa, red.) bliver bedre næste år, fortsætter Ferguson. 

Manchester United hentede Shinji Kagawa i Dortmund for omkring 18 mio. pund. 

Forrige artikel

Specialtilbud til OldTrafford.dk-brugere - udsolgt

Næste artikel

Rygte: Lindegaard på vej væk

ANNONCE