Fergie klar til at smide Heinze på porten

Sir Alex Ferguson raser fortsat over udtagelserne af Cristiano Ronaldo og Gabriel Heinze til den mest ligegyldige turnering i international fodbold, de…

Sir Alex Ferguson raser fortsat over udtagelserne af Cristiano Ronaldo og Gabriel Heinze til den mest ligegyldige turnering i international fodbold, de Olympiske Lege.

United betalte hen over sommeren over 75 mio. kroner for argentineren og har fortsat ikke set ham i aktion for hans eget hold, eftersom han netop nu deltager i Copa America med Argentina.
Derefter går turen til de olympiske lege, hvis han altså ikke melder afbud.

“Denne situation kan koste Gabriel Heinze hans karriere i Manchester United.
Venstre-back pladsen var hans, men når sæsonen starter, så må jeg jo tildele pladsen til en anden, hvis han er med ved de Olympiske Lege.
Han vil få svært ved at komme ind på holdet så.
Faktisk vil han måske slet ikke få en kamp for Manchester United. Han har en mulighed for at starte en karriere her, men den er taget fra ham,” lyder den hårde melding fra Ferguson i dagens udgave af The Sun.

Også Ronaldo er udtaget af Portugal, men han har allerede bevist sit værd, og selvom han først vil være klar til november, så er han sikker i United.

“Det er en anden situation med Ronaldo. Vi så, hvad han kunne i sidste sæson. Han har allerede startet sin karriere her. Det har Gabriel ikke,” udtaler Ferguson.

Ferguson frygter Ronaldos udvikling

Sir Alex Ferguson frygter samtidig, at de mange kampe kan skade Cristiano Ronaldos karriere.

“Jeg er selvfølgelig ked af dette.
Jeg er især bange for Ronaldo, da han er blot 19 år.
Ronaldo vil være med ved OL fra den 12 til 29. august, og derefter skal han sikkert med til landskampe for A-landsholdet den 4-6. september.
For en dreng på hans alder er der en masse forventninger til ham. Han var Portugals helt ved EM 2004, så det olympiske hold har set det og tænkt “helt sikkert, ham tager vi med!”.
Hvis han spiller ved OL, så bliver vi nok nødt til at give ham 2 måneders pause for hans eget bedste. Hele denne situation er latterlig,” siger Sir Alex Ferguson.

Portugals landstræner har udtalt, at udtagelsen af Ronaldo ikke er til at rokke.

Forrige artikel

Diego vil gerne til Atletico

Næste artikel

Forlan i håndgemæng med Montero

ANNONCE