Forlan i håndgemæng med Montero

Ifølge Goal.com kom det til håndgemæng mellem Uniteds angriber, Diego Forlan, og Juventus-forsvarsspilleren, Paolo Montero. Sammenstødet skulle skyldes…

Ifølge Goal.com kom det til håndgemæng mellem Uniteds angriber, Diego Forlan, og Juventus-forsvarsspilleren, Paolo Montero. Sammenstødet skulle skyldes nogle gamle problemer mellem de to, og det var ikke overraskende Diego Forlan, der måtte forlade omklædningsrummet med røde ører.

Ifølge de første bulletiner fra Uruguay, slog Paolo Montero nemlig Diego Forlan gentagne gange i ansigtet.

Uruguay tabte i øvrigt kampen efter straffesparkskonkurrence, og Forlan, der meldes på vej til Atletico Madrid, mistede dermed chancen for at blive den første Manchester United spiller, der har vundet Copa America.

Hvorvidt Diego kom til skade under sammenstødet, vides endnu ikke.

Forrige artikel

Fergie klar til at smide Heinze på porten

Næste artikel

Ronaldo trodser Ferguson

ANNONCE