Fergie laver sportsvognsforbud

Sir Alex Ferguson forbyder holdets unge spillere at køre smarte sportsvogne fra Uniteds nye store sponsor Chevrolet.

Manchester United indgik fornyligt en rekord-stor aftale med den amerikanske bilgigant Chevrolet, som fra 2014/2015-sæsonen vil gøre Chevrolet til klubbens nye trøjesponsor.

Som en venlig gestus har Chevrolet fra øjeblikelig virkning tilbudt alle Uniteds førsteholdsspillere en splinterny, valgfri bil af deres mærke.

Mange af spillerne har – ganske forståeligt – være interesseret i at få den famøse sportsvogn “Chevrolet Corvette”, men den går ikke. Ikke hvis du er under 23 år gammel.

Ifølge Sportsmail har Uniteds 70-årige skotske manager bestemt, at ingen spillere i førsteholdstruppen under 23 år må eje nogen form for sportsmodel. Og det ligegyldigt deres status i truppen eller indkomst.

Alex Ferguson har alle dage haft i højsædet, at de unge spillere skulle holde benene på jorden. Tidligere har han forbudt alle ungdomsspillerne at spille i andre farvede støvler end sort.

 

Forrige artikel

Chicharito vil lære af van Persie

Næste artikel

Daily Mail: Nani på vej til Zenit

ANNONCE