Fergie: Undskyld, Newcastle

Sir Alex Ferguson beklager over for Newcastles fans, at han i december kaldte klubben for lille.

Det var måske en anelse forhastet, da Sir Alex Ferguson i forbindelse med Manchester Uniteds 4-3-sejr over Newcastle kaldte dem for “den lille klub i Nordengland”.

Nu undskylder den 71-årige skotte over for Newcastles fans, som han betegner som nogle af de bedste i landet.

– Det var aldrig min mening at nedgøre Newcastles fans. Jeg vil gerne gøre op med enhver mistforståelse, der har været. Jeg har ikke andet end respekt for Newcastles fans, hvilket altid har været tilfældet. De er blandt de bedste supportere i spillet, siger Ferguson til Mail on Sunday.

Fergusons bemærkning om Newcastle faldt efter, at sidstnævntes manager, Alan Pardew, sagde, at Ferguson var heldig ikke at blive straffet for sit udfald mod kampens dommer, Mike Dean, kort før anden halvlegs start.

Forrige artikel

Luton håber på United i FA Cuppen

Næste artikel

FA Cuppens næste mulige modstander fundet

ANNONCE