Fergie vil slå Liverpools rekord

Sir Alex Ferguson er opsat på, at Manchester United skal overgå ærkerivalerne Liverpool i forhold til antal vundne Europa Cups.

Liverpool har vundet den prestigefyldte turnering fem gange, hvilket slår Mancester Uniteds tre Europa Cup triumfer (én Europa Cup og to gange Champions League). 

Det irriterer en vis skotte, som meget gerne så Liverpool vippet af pinden. Samtidig indrømmer Sir Alex Ferguson, at “De Røde Djævle” burde have vundet turneringen mere end to gange i løbet af hans 26 år på sidelinjen. 

– I forhold til vores klubs historie, så burde vi have vundet mere. Jeg vil vinde den igen for at komme op i samme liga som Liverpool – vores største rivaler, Bayern München og Ajax, udtaler Ferguson ifølge Daily Mail. 

– Jeg bliver meget frustreret, når jeg tænker på de muligheder vi har haft for at vinde turneringen, men du må heller ikke blive for grådig. 

Den 70-årige manager har i løbet af sin United-karriere stået i fire Champions League finaler, hvilket har mundet ud i to sejre, mod henholdsvis Bayern München og Chelsea, og to nederlag mod FC Barcelona. 

Gårsdagens sejr over Braga betyder, at Manchester United allerede nu er sikre på at gå videre til knockout-fasen på en førsteplads i gruppen. 

Forrige artikel

Powell udtaget til u21-landsholdet

Næste artikel

Smalling: Afbrydelse hjalp os

ANNONCE