Braga var netop kommet foran 1-0 i gårdsdagens kamp ved et straffespark af anfører Alan, da lyset pludselig gik på stadion. Det gav mandskaberne en uventet pause på små tyve minutter, og det kom på et godt tidspunkt for gæsterne, mener Chris Smalling.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
– Ja, jeg tror, det hjalp os. Specielt da det skete lige efter deres føringsmål. Vi vidste, at vi skulle tage os sammen derfra. Vi havde meget boldbesiddelse, men vi kom ikke rigtig nogen steder med det. Så ja, pausen gavnede os en del, siger Chris Smalling, der spillede sin første kamp i sæsonen, til Sky Sports.
Chris Smalling brækkede en knogle i foden under forsæsonen, og er nu endelig tilbage i kampform. Det glæder den 22-årige forsvarsspiller.
– Det har taget så lang tid, og det har været frustrerende at følge drengene fra sidelinjen. Så det er dejligt at være tilbage, og jeg er glad for, at det var med en sejr.